Interessegrupper nye og gamle

Interessegruppemødet holdes den 16. september 2026 og der vil ikke være foredrag på dagen.
Frydenlund Slot donerer lidt drikkevarer samt smagsprøver på efterårets høst af æbler og pærer.
Hvis det har interesse, kan nogle af slottets produkter købes efter mødet.
Vores fantastiske forplejning sørger for lidt spiseligt til ovennævnte.
Før vi går i gang med interessegrupperne vil bestyrelsen kort præsentere sig selv, idet vi har indtryk af, at mange ikke ved hvem vi er.
Da vi ikke har foredrag den dag, vil repræsentanter fra de nuværende interessegrupper kort fortælle om deres grupper.
Følgende interessegrupper findes, og man kan læse om dem på vores hjemmeside under ”Grupper”. Her står også mailadr. til tovholderen, som man kan kontakte, hvis man ønsker at være med.
Bridge – Film Gruppe – Have Folket – Litteratur – Walk and Talk 1 –
Sy og Strik – Teater Gruppe– Museer/café.
Der mangler tovholder til Film Gruppen og Museer/Café.
Mødet i dag er gratis, men af hensyn til indkøb er tilmelding nødvendig, så vi også kan få det sociale samvær med, som er grundpillen for Blixen Klub.
Vi håber, at rigtigt mange har lyst til at deltage, så vi kan få en hyggelig eftermiddag sammen.
Samtidigt kunne I benytte sommervarmen til at tænke over evt. foredrag, udflugter, nye interessegrupper og om I har lyst til at være en mere aktiv del af klubben og fællesskabet.

Havarthigaarden

