2026-09-23 11:45

Udflugt til Hofteatret

Mødetid kl. 11.45 til frokost i Café Segalls’ selskabslokaler på Hotel Herman K, Bremerholmen 6, København K.

Vi starter denne gang med frokost, og går derefter ca. 10 minutters gang til Hofteatret, Christiansborg Ridebane 18, hvor vi får en privat omvisning.

Guidet omvisning fra kl. 14.00 – 15.15.

Hofteatret er efter årelang ombygning endelig åbnet igen. Et 100 år gammelt museum, i et mere end 250 år gammelt teater, i en snart 300 år gammel bygning. Det er et enestående museum her midt i København, Danmarks ældste scene, med en fantastisk historie, helt fra enevældens tid og frem til nu, hvor det fremstår i al sin nyrenoverede glans.

En af de berømte historier om Hofteatret, er at det var her Johann Struense og Enevold Brandt blev arresteret 17. januar 1772 under et maskebal. De blev henrettet og dronning Caroline Mathilde blev sendt i eksil til Celle.

Hofteatret er bygget i 1767, i en bygning der står helt tilbage fra det første Christiansborg Slot.

Efter omvisningen vil der være rig lejlighed til selv at gå på opdagelse i udstillingen.

Menu

Segalls’ Club med ristet kylling, syltede rødløg, pesto, sennepsvinaigrette og tomat

Vegetar: Avokadomad og æg på rugbrød

Egen pris kr. 210,-

Klubben giver et tilskud til denne tur.

Vi kan være 40 deltagere, så det er ”først til mølle” princippet der gælder.

Café Segalls’ selskabslokaler på Hotel Herman K

Bremerholmen 6, 1069 København K